Samtlige politikredse har nu fået stillet det nye narkometer til rådighed i jagten på narkotika og medicinpåvirkede bilister. Men er det et spørgsmål om trafiksikkerhed eller klapjagt  på hashrygere, når politiet tager det nye narkometer med på landevejene? 

Dräger DrugTest 5000, også kendt som narkometeret, kan på under ti minutter afgøre, om en person har trafikfarlig medicin eller ulovlige rusmidler i blodet, og det er politiets nyeste våben i kampen mod narkotikapåvirkede bilister. Ved første øjekast er det en god ting, at politiet nu nemt og hurtigt kan udpege de personer, der skal med ind til en blodprøvetagning fordi de potentielt er til fare for trafiksikkerheden og vicepolitiinspektør i Rigspolitiets færdselsafdeling, Jørn Pakula Andresen, udtaler således til Politiken: 

»Det handler om færdselssikkerhed, om at redde liv, og der er ingen tvivl om, at de er et godt redskab«

Men er det nu også bare et spørgsmål om trafiksikkerheden? Siden 2007 har politiet brugt et analogt, simpelt og væsentligt mere bredspektret system end narkometeret til at teste billisterne for påvirkning af stoffer og det er oven i købet også væsentligt billigere i både anskaffelse og drift.

Pupillometeret er et simpelt plastikkort, der bruges til at vurdere pupillens størrelse, reaktion på lys og dets bevægelsesmønstre og det er dermed baseret på det faktum, at alle stoffer påvirker det autonome nervesystem (dvs. den del af kroppen vi ikke selv har kontrol over, herunder pupillerne). Metoden blev indført efter skelen til svenskerne, der i en årrække har haft stor succes med af fange narkotikapåvirkede bilister - i 2005 blev 7.000 sigtet i Sverige mens vi herhjemme kun fik sigtet 300 og på baggrund af dette, blev pupillometeret introduceret til dansk politi. Det gav et markant udslag i antallet af sigtelser og i 2008 blev 1.101 således sigtet for at have taget narkotika eller ulovlig medicin i forbindelse med kørslen. I samme periode sigtede politiet 10.876 bilister for spirituskørsel. I 2009 steg tallet til 1.502, i 2010 til 1.622 og i 2011 til hele 2.477 sigtelser! I samme ombæring som pupillometeret blev indført, fik vi også defineret en bagatelgrænse for det tilladte indhold af narkotika og trafikfarlig medicin i trafikanters blod og da denne grænse er defineret udfra følsomheden på de analyseapparater, der anvendes til blodanalyserne, er der i praksis tale om en nultolerance! Og det er her, klapjagten kommer ind i billedet… Hvis stramningerne på området skulle have noget med trafiksikkerheden at gøre, burde både bagatelgrænse og straframme være defineret udfra, hvor stor en risiko en påvirket person udgør i trafikken og lytter man til eksperterne, er der ingen tvivl om, at politikerne er på dybt vand og lovgiver med en moraliserende agenda. Seniorforsker Tove Hels fra DTU, der har været med til at lave den hidtil største europæiske risikovurdering af rusmidler i trafikken siger således: 

»Alkohol er ganske meget farligere end ulovlige stoffer. Det er op til 5-10 gange farligere med de koncentrationer, der bliver indtaget ude i trafikken i dag«

Den europæiske undersøgelse viste, at hash ikke medfører en mærkbart øget risiko for uheld med alvorlige skader i trafikken. Risikoen svarede til kørsel inden for den danske lovlige grænse for alkohol. Til gengæld viste undersøgelsen en mærkbart forøget risiko ved blanding af alkohol og ulovlige stoffer og medicin.

Og hash er lige præcis et af de mest omdiskuterede stoffer i forbindelse med narkometerets indtog i Danmark. THC, det aktive stof i cannabis, er nemlig fedtopløseligt og lagres derfor i fedtvæv, modsat mere vandopløselige stoffer som amfetamin og kokain, der relativt hurtigt er ude af kroppen efter indtag. Desuden er blodanalyseapparaterne ekstra følsomme over fedtopløselige stoffer og de kan derfor måle betydeligt lavere koncentrationer af f.eks. THC end af alkohol. Bagatelgrænsen i Danmark er således sat ved 1 nanogram THC pr gram blod (1 gram blod er ca. lig med en milliliter blod). Et andet problem ved den lave bagatelgrænse er, at THC  i kroppen omdannes til den inaktive THC-syre (THC-COOH), der igen omdannes til THC og på den måde vil der gå laaang tid, før THC er fuldstændigt ude af systemet (se figuren til højre). Ryger man en joint, vil THC-niveauet efter tre til fire timer være under det, der giver en reel rus og dermed også en fare for trafiksikkerheden, men da der fortsat vil være inaktiv THC-COOH til stede i kroppen, vil der også være et meget lavt niveau af THC, der dog stadig vil være over bagatelgrænsen. Satte man bagatelgrænsen til 5 ng/mL som den f.eks. er i USA, ville trafiksikkerheden således være sikret samtidig med, at personer, der ikke er påvirkede af THC men dog har det i kroppen, ikke ville blive straffet.

Kigger man nærmere på strafferammen for at køre med THC i blodet, så ser man endnu en skævvridning i forhold til spirituskørsel. THC i blodet, også selvom det er under en trafikfarlig koncentration, giver en ubetinget frakendelse af kørekortet i tre år plus en bøde på 4 % af årsindkomsten. Der er derfor tale om en straf, der svarer til at køre med en promille på mellem 1,2 og 2,0, en promille, der i følge EU-undersøgelsen er signifikant farligere at køre med end de THC-niveauer, der er blevet målt i trafikken.

Flere eksperter indenfor området, bl.a. nævnte Tove Hels fra DTU og misbrugsekspert Henrik Rindom, har kritiseret det nye regelsæt og strafferammen. Rindom har sagt følgende til Information:

»Grænserne er så lave, at det er en hetz mod hashrygere. Det var den borgerlige regerings fallit i kampen mod hash, der spillede ind. Hvis man ikke kan ramme hashhandlen med politiindsats, kan man gå direkte efter brugerne«

Karsten Nonbo fra Venstre svarer igen med en udtalelse i Politiken, der bekræfter, at der er tale om en klapjagt mere end en debat om trafiksikkerhed: 

»Det er fordi, vi ikke vil have, at folk kører med hash i blodet. Vi vil i det hele taget ikke have, at folk ryger hash. Det er derfor, vi ikke har legaliseret det. Så enkelt kan det siges. Folk, der køber hash, holder også narkobagmændene i live, fordi de er med til at give et marked til dem. Jeg vil ikke have hash overhovedet«

Politiet regner med, at der i 2013 frakendes 4.200 kørekort på baggrund af narkometerets indtog og lur mig, om ikke mange af disse personer er afhængige af deres kørekort i forbindelse med arbejde og derfor også står til at miste deres job. Et andet problem, der slet ikke er blevet omtalt i medierne er, at andenhåndsrygning af hash, dvs. at en person ikke selv har røget hash men blot været i selskab med en ryger, kan koste kørekortet, simpelthen fordi bagatelgrænsen er sat så lavt som den er.

Selvfølgelig skal man ikke køre bil i påvirket tilstand og gør man det, skal man selvfølgelig straffes men som loven pt. er skruet sammen, er det i mine (og politikernes) øjne ikke et spørgsmål om trafiksikkerhed men om en uproportioneret klapjagt på den store del af befolkningen, der i ny og næ ryger hash.